Opløsning, 2010.

Pernille With Madsen, Opløsning

21. maj – 26. juni 2010

Diagonale, sorte striber henover galleriets vinduer blænder beskuerens indblik og går samtidig i dialog med tilsvarende vandrette sorte striber på hele gallerirummets indgangsvæg. Striberne fletter sig ind i hinanden i en flimrende, forvirrende moiré-effekt, der, idet man træder ind i galleriet, ganske omgiver beskueren og får det reelle rum til at opløse sig. Indgrebet, der integrerer overflade og rum, er en del af Pernille With Madsens udstilling Opløsning, der vises i Galleri Susanne Ottesen i maj-juni måned 2010. Udstillingen består desuden af videoprojektion, installation og tegning.

Pernille With Madsen (f. 1972) arbejder med video, fotografi og installation, hvor hun undersøger de arkitektoniske rum og strukturer, der omgiver os i hverdagen. Forholdet mellem det todimensionelle og det tredimensionelle, mellem fladen og det fysiske rum, vi bevæger os rundt i, udforskes og opløses til tiden ganske i With Madsens værker. Videoen er netop et medie, der forvirrer vores opfattelse af dimensionerne, idet et genkendeligt tredimensionelt rum gengives på en flad, todimensionel skærm og dermed skyder en kile af desorientering ind i vores perception. Interessen for kollaps i de velkendte og fortrolige strukturer, hvor rum pludselig ikke er, hvad man forventer, er således et gennemgående tema i With Madsens værk. Med intervenerende, rumlige indgreb og stramme, men flimrende filmiske sekvenser forsøger kunstneren at diffundere vores forankrede opfattelse af virkeligheden og dermed åbne op for et nyt perspektiv.

Striberne i gallerirummet bliver en slags “live scenografi”, hvor gallerirummet mimer det rum, vi ser udspille sig på en dobbeltprojektion i galleriets inderste rum – og hvor beskueren som en tilføjelse nu også bliver en fysisk del af værker, ja faktisk er i værket. I dobbeltprojektionen i bagrummet, der danner en frise henover væggen, panorerer sekvensen ind og ud af et rum, der i sig selv er en opløsning af inde og ude, flade og rum, virkelighed og fiktion. Som en kaleidoskopisk forskydning af rum og perspektiv suges beskueren ind i et univers af spejlinger, flimrende striber og vibrerende prikker, der forførende glider henover væggen og hensætter beskueren i en tilstand af rumlig usikkerhed og svimmelhed. Filmen er optaget i et nedlagt damemodemagasin med spejle fra gulv til loft, vinduespartier mod gaden, halogenbelysning og rækker af prøverum en suite. Lokalet falder mere og mere fra hinanden – helt konkret og mere abstrakt via de simple indgreb, With Madsen har indført, hvor tre rumplaner eller virkeligheder glider ind og ud af hinanden: Rummet udenfor, rummet indenfor og det konstruerede rum, der opstår i spillet mellem damemagasinets svimlende spejleffekter og det rum, With Madsen konstruerer.

I installationen Tidsmaskine i galleriets midterste rum bliver beskueren væk i spejlinger, projektioner og sort-hvide moiré-effekter. Tidsmaskinen er et dobbeltværk, der både eksisterer fysisk i gallerirummet og på den film, der projekteres op. I Tidsmaskinen sammensmeltes disse to virkelighedsplaner i en slags uendelighedsprojektion, der forskyder tid, rum og sted såvel som det beskuende subjekt. I projektionen ses et camera dingle ned fra loftet i et prøverum med cameralinsen rettet mod spejlet i en uendelig refereren tilbage til sig selv. Forskydningen forstærkes i værket qua et ophængt spejl, der både mimer og reflekterer projektionen og desuden inkorporerer beskuerkroppen i installationen. Cameraet, spejlene og projektionerne aktualiserer således den klassiske problematik mellem looking and beeing looked at, og de flimrende sort-hvide, cirkulære stregtegninger, der indkranser spejle, linser og projektorer – og dermed beskueren – forstærker virkningen, snyder øjet og retter vores opmærksomhed mod hvad og hvordan, vi ser og perciperer.

Inger Marie Hahn Møller, mag.art. i kunsthistorie