Landskab

Morten Buchs nye værker kredser omkring en leg med og en udforskning af landskabet: Landskabets kunsthistoriske, maleriske, formalistiske og indholdsmæssige karakteristika. Landskabet er en helt ny motivkreds for Morten Buch (f. 1970), men hans karakteristiske penselføring og farveholdning går igen og skaber et fortættet, stemningsfyldt udtryk, der samtidig tenderer det abstrakte og dermed MB’s vedvarende leg med billedfladen og billedrummet. Udstillingen i Galleri Susanne Ottesen i januar-februar måned sætter fokus på disse landskaber, og gallerirummene fyldes således af en række kæmpestore lærreder, der på forskellig vis – formelt, abstrakt, teknisk – alle er knyttet til udforskningen af landskabet – og denne udforskning udvikler sig endog til at blive en udforskning af maleriet som sådan.

Værkerne fordeler sig over to kategorier – de rene landskabsmalerier og de såkaldte Malerier, der som en slags trompe d’oeil-malerier med påmalede lærreder, motiver og skyggevirkninger danner et komplekst, heterogent og organisk udtryk. Disse Malerier åbner det klassiske landskabsmotiv op for en læsning, hvor alle mulige fragmenter byder sig ind og danner potentiale for en ny, mere associationspræget definition af landskabet. Landskabet som motiv går igen i samtlige Malerier – men her i lystig dialog med andre motiviske elementer, for en stor del hentet i MB’s eget motiviske univers, som fx sko, vaser, kvindekroppe, dåser og telte. Denne tilgang danner en fragmenteret forståelse af landskabet, der peger i alle mulige retninger – fra formalistiske stileksperimenter til mere konceptuelle overvejelser.

Hvor Malerierne dynamisk zoomer ind og ud på detaljer og fragmenter i landskabet, danner de kæmpestore Landskaber (270 x 360 cm) et mere homogent, syntetiseret udtryk. Dog er også disse værker eksperimenter med den traditionelle landskabsgenre og fremstår på ingen måde som naturalistiske gengivelser. Generelt i sin produktion arbejder MB ofte med snapshotfotoet som udgangspunkt – men aldrig på naturalistisk, fotorealistisk manér. Han twister og forvrænger nærmere sit udgangspunkt, zoomer ind på og forstørrer visse elementer, eliminerer andre, og lader farverne stå sitrende, intense og til tider nærmest surrealistiske og grelle. Velkendte omgivelser og helt ordinære objekter som fx sko, madrasser, dåser, vaser og telte fremstår nu som alt andet end almindelige og kedelige, og MB tvinger med denne gestus beskueren til at se på sine omgivelser med nye øjne.

Det er den samme oplevelse beskueren står overfor i MB’s Landskaber. De tvinger os på den ene side til at sanse vores virkelighed på ny – og på den anden til at reflektere over hele den kunsthistoriske og maleriske tradition, der er knyttet til landskabet. Ved at bruge landskabet som udgangspunkt for en udforskning af forskellige formalistiske og tekniske taktikker i maleriet, bliver landskabet hos MB en slags metamaleri. Landskaberne er malerier, der tematiserer selve maleriet, og udstillingen åbner således op for en kompleks forståelse af og dialog med genren og traditionen som sådan, der både simplificerer dette symbol- og konnotationsbundne univers og samtidig gør det endnu mere kompakt og kompliceret.