Galleri Susanne Ottesen
Kingdom of Dirt, 2013.
(Exhibition text – DA)
Martin Erik Andersen, Kingdom of Dirt
23. august – 12. oktober 2013
+ Special Guest Stars: Andy Boot (AU), Bjørn Nørgaard, Christine Ödlund (SE), David Tibet (GB), Emil Westman Hertz, Franz West (AT), Fredrik Söderberg (SE), Henrik Olesen, Ib Braase, Jiri Georg Dokoupil (SZ), Judith Hopf (DE), Kristine Kemp, Lars Bent Petersen, Lawrence Weiner (US), Louise Bourgeois (FR), Marie Søndergaard Lolk, Marijke van Warmerdam (NL), Martin Jacob Nielsen, Olav Christopher Jenssen (NO), Pernille With Madsen, Rasmus Rosengaard, René Schmidt, Rolf Nowotny, Rosemarie Trockel (DE), Sarah Lucas (GB), Troels Wörsel, Vinyl Terror & Horror.
Kingdom of dirt af Martin Erik Andersen er sammensat af tre elementer: En 9 tons tung betonmosaik lagt ovenpå galleriets eksisterende gulv, en gruppeudstilling med andre kunstneres værker, og en lille installatorisk ophobning opbygget af stål, disko laserlys, tekstil, video, lyd, spejle og røgelsespinde.
Betongulvet består af i alt otte komplekse 12-kantsornamenter med en underliggende cirkelslagsgeometri i et mønster, der potentielt kan fortsættes i det uendelige. Betonmosaikken kan ikonografisk forbindes til klassisk islamisk ornamentik i arkitektur og tæpper, og er i en nyere europæisk kontekst i dialog med amerikansk minimalisme, med brutalisme, og sikkert også meget andet. Eftersom gulvet er beregnet til at gå på henvender det sig ikke udelukkende til blikket, men lige så meget til fødderne, kroppen og rummet som atmosfære. Under betonmosaikken er der lagt transportfilt og bordeaux-rødt nålefilt, som normalt bruges på messer. Som sådan peger gulvkonstruktionen på sin mulighed for at kunne transporteres videre til andre rum og på paradokset mellem tilpasning og overskridelse i forhold til galleriets arkitektur. Selve støbningen af den polykrome mosaik i monokrom beton er med til at danne en slags spøgelsesversion af forlægget. Gulvet tilbyder på én gang tungt kropsligt nærvær og metafysisk geometri, og er semiotisk sagt både ikon og index.
Udstillingen i udstillingen, som er kurateret af Martin Erik Andersen selv, er en lille koncentreret ophængning af malerier, papirarbejder og mindre objekter af danske og internationale kunstnere. Blandt andet et 3d-print af Judith Hopf, en vægtekst af Lawrence Weiner sat med gotisk typografi, en stål- og papmachéskulptur af Franz West, en tegning af de 3 gratier af Louise Bourgeois, en opklippet lp i cirkelslag af Vinyl Terror & Horror, samt en række andre værker hvoraf flere er lavet direkte til udstillingen. Ideen bag udvælgelsen af gæster har været at tydeliggøre at ingen billedkunst er forudsætningsløs, og at de forbindende forudsætninger ikke nødvendigvis er stilistisk lineære. Værkerne i gæsteophængningen har alle en høj grad af autonomi, og formel og materiel præcision, hvad enten mediet er akvarel, Louis Vuitton tasker eller støv fra haven.
Martin Erik Andersens mikro-installatoriske ophobning bagerst i galleriet peger via video, lyd, foto og diskolaserlys m.m. videre ud i andre dimensioner. Hvis udstillingen som helhed er en sammenfletning af forskelligartede rum; ornamentikken, den åbne plads, kunstmessen, værkstedet … så fremkalder ophobningen måske mest af alt billedet af et diskotek efter lukketid; et rum mellem intimitet, forladthed og ekstase.