Informal Multitudes, 2022.

Helmut Federle
Informal Multitudes
2022

Koncentreret energi (Mørkt stof)

af Erik Steffensen

Maleren Paul Cézanne (1839-1906) var fyrre år da han valgte at bosætte sig i sin barndomsby Aix- en-Provence hvorfra han malede de landskaber af bjerget Mont Sainte-Victoire der efter hans død er blevet opfattet som modernismens fødsel. Bjerget badet i skiftende lys opløses i maleriets penselstrøg så billedet fremstår næsten abstrakt. Cézanne malede sit motiv igen og igen snart med en impressionistisk virkning, snart en kubistisk virkning, vel at mærke førend nogle af disse betegnelser eksisterede. Ikke langt fra Cézannes atelier er der frit udsyn til bjerget og her kom værkerne til live. Cézanne valgte at gøre det fjerne landskab til sin motivkreds, når han ikke koncentrerede sig i atelieret om at lave opstillinger af æbler, selvportrætter eller figurbilleder. Han malede ikke naturen lige uden for døren i husets have. De nære ting han observerede i atelieret og det fjerne bjerg skabte en syntese i hans kunst. En meditation af nærmest spirituel karakter.

Maleren Helmut Federle (1944-) arbejder med det abstrakte billedes formsprog. Det vil sige maleriet er en syntese af muligheder der malerisk og motivisk kan være beslægtede med både kubistiske, ekspressionistiske og andre stiltræk men også kan forholde sig til helt non-figurative verdener. Som sådan er hans mål et spirituelt orienteret maleri der henter sin inspiration i den østlige såvel som vestlige kunst og tankeverden. Metoden han går til værks på kan minde om Cézannes. Også Helmut Federle gentager sine ”motiver”. Hvor franskmanden malede sit bjerg mere end tredive gange fra nogenlunde samme udsigtspost har Helmut Federle malet sin serie Basics On Composition mere end det dobbelte antal gange gennem en årrække. Også hos Helmut Federle er der tale om en meditation. Det lille maleri har et liggende H som ”motiv”. Og initialet H er som F et oftest genkommende udgangspunkt i den schweizisk fødte kunstners værk. Helmut Federles initialer er på sin vis blevet til en malerisk form og et ”sted” via denne gestus. Initialet fastholder maleriet foran os som et tegn der kan laves variation over både emotionelt, farvemæssigt eller med pensler og spatler, netop som man maler et bjerg under forskellige af døgnets tider og lysvirkninger. Initialerne virker ikke som en branding der skal henvise beskueren til et eller andet univers, men som noget i sig selv. Et abstrakt billede der fastholder noget, der blot er sig selv: Et maleri.

Helmut Federle flyttede fra Basel til New York i 1979. Og med billedet af et liggende H (Liegendes
H) samme år fik han kombineret identitet og sted så kompositionen fremstod som et signaturværk. Serien af 30 tegninger fra denne tid, Black Series II fra 1980, vidner om en kunstner der arbejder analytisk og følelsesmæssigt med sit værk. Hvad er maleriets betydning? Hvad betyder det at vie
sit liv til maleriet? Igen og igen at undersøge det samme felt af betydning uanset om verden virker uinteresseret eller det modsatte? Helmut Federle har boet og arbejdet i Wien mange år. Men hans kunst synes upåvirket af det kunstliv, der omgiver ham. Han har i stedet fastholdt sit udgangspunkt som abstrakt maler hvis værk befinder sig i krydsfeltet mellem minimalisme og ikonmaleri. Men altså også i traditionen fra det modernistiske til det spirituelle. Der er faste og flydende former. Og det emotionelle synes ikke at være udelukket af ligningen. Selvom det afsondrede, stramme, nøgterne i udtrykket synes at være foretrukket opstår der zen-agtige eksplosioner af opløst farvestof på lærredet som i de nye 2022-værker Territorial Displacement (For Cormac Mc Carthy / The Road) og Informal Multitudes „Ich bin in diese Welt geworfen“ M.H. Helmut Federle bruger en sparsom palet af olie- og akrylfarver. Også her findes en kondenseret betydning. Tegninger kan være udført med kuglepen og blyant. Fattige materialer synes at have fortrinsret men deres udtrykskraft virker så meget desto større. Her ødsles ikke med materialer, effekter og virkninger. Måske derfor formår Helmut Federle både at udfolde sit værk i det helt nære univers som tegningen udgør og i oliemalerier og udsmykninger af episk omfang. Louisianamuseet i Humlebæk har eksempelvis et værk i samlingen, Resurrection fra 2002, der måler 330 x 500 cm.

Helmut Federle deler sin tid mellem sit atelier nær Westbahnhof i Wien og sommerboligen Casa F
i Toscana når han ikke er på rejse som oftest i Japan de senere år. Står kunstnerens ord til troende har han kun lavet en enkelt tegning i sit italienske domicil skønt pladsforholdene ikke udgør noget problem. Helmut Federle har gjort stedet til et selvvalgt eksil fra kunsten. Og dog har han indrettet sig mellem samlinger af smukke og kraftfulde objekter, antikviteter, møbler og kunstværker der sammen med den parklignende have omsorgsfuldt tegner et portræt af en æstet ud over alle grænser. En lille zenhave er placeret i husets midte. På samme måde vidner atelieret i Wien om en kunstner der indretter sig og lever mellem sine livsvalg. Atelierets to store hovedrum er dels opholdsrum til kontemplation af kunstgenstande, læsning og andre gøremål mens et tilsvarende rum er helliget maleriet og egne værker. Helmut Federles malerkasse fylder ikke meget, blot nogle få tuber af maling med de foretrukne få farver. Maleriet er som haven i Italien underlagt en vegetativ proces. Tingene tager tid, maleriet vokser langsomt frem af denne atelierets uforstyrrede orden, ligesom planter gør det eller sten og grus, der rives i bølgende mønstre. Håndværk, redskaber, øjet der ser, sindet der føler og skaber forandringen. Helmut Federles maleriske metode kan sammenlignes med Vilhelm Hammershøis (1864-1916). Også den danske malers proces var vegetativ og afventende og maleriet lukker først beskueren ind når denne er klar til at åbne sig for de umærkbare toners poetiske tilstedeværelse. Støvkornenes dans i solstrålerne fra 1900 er hos Hammershøi lavmælt og gådefuldt ligesom Federle maler Wild Geese by a Marshy River (2008) med et poetisk svæv af farve på lærredet. Helmut Federle hylder ofte sine forbilleder og inspirationer direkte ved at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse i billedernes titler. Således har Federle i 2009 malet sin hommage i værket The Danish Prince; Vilhelm Hammershøi ligesom han ofte henviser til litterære værker og forfattere eksempelvis i 2022-værket Territorial Displacement, for Cormac McCarthy, The Road eller andre koryfæer. Ofte er det de mørke sider i samfundets historie der optager maleren. Stedet hvor tilværelsens tragedier får vægt og fylde uanset om det er i realitetens eller fiktionens verden. Som sådan kan maleriet betragtes som et sted uden for verden. Et ukendt sted vi kan nærme os og forsøge at begribe ligesom Paul Cézanne der malede sit bjerg eller Vilhelm Hammershøi der malede sin stue. De to positioner, det fjerne og nære, er de samme, der på subtil vis kendetegner Helmut Federles maleri.