Galleri Susanne Ottesen
Eagduru and Against Architecture, 2014.
(Exhibition text – DA)
Ian McKeever, Eagduru And Against Architecture
28. februar – 16. april 2014
Eagduru er det old-engelske ord for vindue. Bogstaveligt betyder det “øje-dør”. Det er også titlen på Ian McKeevers nye værker, som her vises for første gang. Den dobbelte henvisning i eagduru til noget, man enten kan se ud af eller fysisk bevæge sig igennem, er også karakteristisk for værkerne, som består af møder mellem fotografi og maleri forenet i diptykoner af sammensatte træpaneler. Det fotografiske og det maleriske forbinder sig selvfølgelig til ganske forskellige erfaringer af rum, dybde, tekstur, lys og narration. Værkerne diskuterer hvad der sker, når disse erfaringer mødes i specifikke koblinger, nogle gange ved gradvist at opløse grænsen mellem medierne, andre gange ved at accentuere deres forskellighed. Valget af diptykonformatet til at koble fotografi og maleri kan ses som en genoptagelse af tidligere arbejder af McKeever fra 1970’erne og 1980’erne, hvor diptykoner også blev brugt til at forbinde fotografi, tegning og maleri i forskellige konstellationer.
Den anden værkserie på udstillingen har fået titlen Against Architecture. Også denne serie består af fotografier og malede paneler, men denne gang i mindre, lodret-orienterede formater, som måske især har linjer til modernismens collagetradition. Against Architecture-værkerne peger mere eksplicit på det arkitektoniske ved at henvise til fragmenter af rum, vægge, døråbninger, vinduer m.v. De formulerer en rumerfaring som er intim og taktil i modsætning til arkitekturens generelle orientering mod offentlighed og transparens. Værkerne har desuden en mere udtalt objekt-karakter, hvad der hænger sammen med den måde de konstruktivt er sammenføjet af træpaneler i forskellige størrelser. I begge serier har materialer og farve-egenskaber en central placering: varierende kombinationer af træ, lærred, akryl, oliemaling og fotografiske prints; af sort og blå, grøn og hvid, rød og grå …. Umiddelbart kunne man måske se fotografierne som henvisende og malerierne som abstrakte. Men i virkeligheden er det nøjagtigt denne forskel mellem abstraktion og henvisning, som værkerne udfordrer.