affekt design kosmos, 2023.

Nanna Abell: grids for beaux esprits

13 January – 25 February 2023

Tyggegummi. Tyg på det. Og tænk på det som et design. Alt imens tænder og spyt opløser den kulørte kugles sprøde skal og åbenbarer en elastisk-plastisk konsistens i et blæs af smag, for så at stabilisere sig i en meditativ gumlen hvor substansen gradvist bliver træg, smagløs og med tiden helt uinteressant og spyttes ud.

Det er i bevægelsen fra kulørt kugle til uinteressant klump, at et tyggegummis design udfolder sig. Det er det, der foregår i nervesystemet hos den, der tygger tyggegummi, der designes; de former for affekt – de følelsemæssige kvaliteter – der er aftegnet i et nervesystem, når substansen spyttes ud.

Nanna Abells nye værker spoler tyggegummi-bevægelsen baglæns. Værkernes fysiske materialitet består af fundne metalobjekter; deforme industriprodukter; beholdere, net og master der allerede er bøjet, mast og krøllet ud af form. Det er efter-former, i lighed med et gennemtygget tyggegummis udspyttede klump. Bevægelsen baglæns består i, at Abell har fået hvert enkelt metalobjekt sandblæst og pulverlakeret i stiliserende farve, hvilket giver overflader med et udseende tilsvarende urørte tyggegummikuglers skal.

Det er yderst forfinede overflader, minutiøst afstemte i tekstur, nuance og glans; en nærmest parfumeret sensualitet, der smyger sig om metalobjekterne, og som får ens blik til begærligt at zoome så tæt på dem som muligt, for det må helt klart være der, det sker. Det må tydeligvis være helt nede i objekternes filtrede tegning, smeltende skin og pudrede tone, at værkerne får fat i en dimension, som man ellers ikke ville forbinde med et deformt og ubrugeligt industriprodukt.

I perceptionspsykologiens verden kaldes denne dimension for mikro-valens. Termen valens betegner her de følelsmæssige kvaliteter, der er forbundet med perception, og som har indvirkning på, hvorvidt bevidstheden opfatter en given sansepåvirkning som positiv eller negativ, attraktiv eller frastødende. Hvor makro-valens betegner stærkt definerede kvaliteter, som for eksempel frygten forbundet med synet af en blodig kniv, så betegner mikro-valens de svagt definerede kvaliteter, der er forbundet med hverdagens fænomener og begivenheder. Som når man uden at tænke over det vælger den ene tekop frem for den anden. Det er affektive kvaliteter, man typisk ikke er sig bevidst, og hvis associative virkemåde er tæt forbundet med det enkelte menneskes erfaringer og hukommelse.(1)

Med blikket helt nede i de pulverlakerede metalobjekter er det som om, den mikro-valente dimension materialiserer sig for øjnene af en; flader og strukturer forekommer flydende og bløde; blikket leder forgæves efter grid, punkter og kontraster, som det kan orientere sig efter, men må i stedet adaptere denne drivende verdens bevægelser – i lighed med det at betragte et vandløb ved at fastholde blikket et vilkårligt sted i strømmen.

Soft Architecture will reverse the wrongheaded story of structural deepness. […] The work of the Soft Architecture paradoxocally recompiles the metaphysics of surface, performing a horizontal research which greets shreds of fibre, pigment flakes, the bleaching of light, proofs of lint, ink, spore, liquid and pixilation, the strange, frail, leaky cloths and sketchings and gestures which we are.(2)

Det kosmos, som Nanna Abells værker fremkalder, består af overflader. Det er et efter-substans univers, der opstår i forholdet mellem værkernes overflader og strukturen i det rum, de befinder sig i. På samme måde som Abell afkoder genstande ved at udvælge og bearbejde dem til kunstværker, så dechifreres det rum, hvor værkerne vises.

De kollapsede og pulverlakerede industriprodukters overflader har med andre ord en dekonstruerende virkning på den rumlige konstruktion, der omgiver dem; værkerne er installeret så deres smeltende og filtrede efter-former kan påvirke entydigheden af rumlig identitet og logik. I stedet opstår en atmosfærisk fornemmelse, der hverken udgår fra værkerne eller rummet, men har at gøre med perception af værkerne i rummet. Det er et efter-rum. Et syntetisk ekko-kammer. Et affekt design kosmos.

Efter af have skilt sig af med en gennemtygget og uinteressant tyggegummi-klump er der eftersmag og en let snurrende fornemmelse i kæbene tilbage. Et særegent design har aftegnet sig i ens nervesystem. Det føles godt, og tanken fantaserer allerede om den næste kulørte kugle.

(1) Micro-valences: perceiving affective valence in everyday objects. Sophie Lebrect et al., Frontiers in Psychology, 2012.

(2) Soft Architecture: A Manifesto. Lisa Robertson, 1998.